Den nemme vej til at finde dit nye hjem på Costa del Sol, Spanien - til den rigtige pris

Villa Torreblanca

Torreblanca | 29640 | Fuengirola
€795.000
2097€/m²
6
4
379m²
-
2282m²
1989
Privat

PRAGTFULD UDSIGTSVILLA – TORREBLANCA DEL SOL

STOR, PRAGTFULD UDSIGTSVILLA – TORREBLANCA DEL SOL – FUENGIROLA – MÁLAGA – SPANIEN Lys og rummelig, sydvendt liebhavervilla på 379 m2, med bl.a. 2 stuer, 6 soveværelser, 4 komplette badeværelser, glasoverdækket patio, stor garage og dobbelt carport. Beliggende øverst i rolige Torreblanca del Sol med dertil svarende 360 graders udsigt til Middelhavet, Fuengirola, Mijas, og El Higuerón. Villaen er fordelt på tre etager, der udvendigt er forsynet med hvide PVC sikkerhedsvinduer og sikkerhedsdøre overalt. A/C, dørtelefoner med skærme, internt telefonsystem, fiberforbindelse til Movistar med router og 2 access points, der WiFi-dækker hele ejendommen. Overetagen på 90,20 m2, består af 1 stort master bedroom med sikkerhedsdør, indbyggede skabe og med 1 komplet bad en suite, 2 rummelige soveværelser med indbyggede skabe og 1 komplet badeværelse på distributionsgangen, hvor der er yderligere garderobeskabe. Der er udgang til en pragtfuld, sydvendt og ugeneret solterrasse på 22 m2, med en fantastisk udsigt over Middelhavet. Mellemetagen på 143,60 m2, udgøres af en overdækket hovedindgang, hall, en herskabelig stue, 1 soveværelse med komplet bad en suite samt garderobeskabsgang, et stort og lækkert, fuldt udstyret Sønderborg køkken med alt i Siemens udstyr. Der er udgang såvel fra stuen som fra køkkenet til terrasser, der overdækkes med udkørende markiser. Terrasserne og et græsanlæg omgiver villaens pragtfulde swimmingpool, der måler 9,30 x 4,40 meter og er 2 m på det dybeste. En bred carport giver skygge til to biler. Underetagen på 84,60 m2, indeholder en separat lejlighed med eget indgangsparti og terrasse. Stue med åbent køkken, sikkerhedsdør ind til 2 soveværelser, glasoverdækket patio og et luksuriøst badeværelse med jacuzzi spa. Der er adgang til den øvrige del af villaen via en branddør. Desuden er der en rummelig garage med adgang til resten af villaen gennem en sikkerhedsdør. To moderne vandtanke (2.000 liter) sikrer uafbrudt vandforsyning til ejendommen. Sikringspanel med over- og underspændingsrelæer. Villaen belyses om natten af 11 kraftige LED-spots, hvoraf 7 dirigeres af skumringsrelæer og 4 af bevægelsesrelæer. Desuden er haveanlæggene udstyret med 80 LED-pærer, der giver et eksklusivt indtryk af den subtropiske/tropiske beplantning og af de forskellige dekorative havefigurer. Hele ejendommen er forsynet med et sofistikeret alarmsystem forbundet med SECTOR ALARM og med interne kameraer og et CCTV-system. Det betyder, man også kan overvåge sin ejendom via egen mobiltelefon, hvor end man måtte befinde sig i den store verden. Ejendommen skal ses!

Villa Torreblanca

Kontakt ejendomsmægler

  • Indtast din email eller dit telefonnummer, så du kan modtage et svar
*Når du trykker på ”Send forespørgsel” accepterer du, at vi videregiver dine oplysninger til ejendomsmægleren. Læs mere om, hvordan vi behandler dine personlige oplysninger i vores fortrolighedspolitik.

Boligens funktioner

Lokation

Tæt på byUrbanisering

Udsigter

HavudsigtBjergudsigt

Orientering

Syd

Klimastyring

Aircondition - varm & kold

Parkering

Garage

Lokation

×